Velkommen til undervisningsplatformen
for Dansk akademi for kropsterapi

En af Danmarks største og mest erfarne skoler inden for kropsterapi, massage og yoga

Velkommen

Siden 2001 har vi uddannet behandlere med solide faglige og menneskelige kompetencer.

Vores undervisere er erfarne fagfolk med dyb indsigt i anatomi, fysiologi og det kropslige samspil mellem psyke og krop.

Uanset om du ønsker at blive professionel behandler, yogalærer, eller vil fordybe dig i din egen kropsforståelse, får du et trygt og inspirerende læringsmiljø med høj faglig kvalitet.

Praktiske informationer

Om Simplero

Vi anvender platformen Simplero (som du befinder dig på nu) til køb af kurser og uddannelser, tilmelding til de enkelte kurser på de tidspunkter, de ønskes, samt til at give adgang til alt det kursusmateriale, der er tilgængeligt på det enkelte kursus.

Derudover er der for de faste hold, der følges en hel uddannelse igennem, også være gruppeforum, hvor man kan se læseplanen for uddannelsen og man kan skrive sammen indbyrdes på holdet.

Køb betyder ikke tilmelding

Fordi vores større uddannelser er opbygget sådan, at de indeholder en række forskellige enkeltestående kurser, der kan tages på det tidspunkt, der passer den enkelte, har vi valgt at adskille køb og tilmelding til konkrete kurser.

Det betyder, at du først køber et produkt - og derefter tilmelder dig på det tidspunkt, du ønsker.

Altså: først køber du dit kursus eller din uddannelse - derefter skal du gå i kursuskalenderen og tilmelde dig det konkrete kursus, på det tidspunkt, du ønsker at deltage i det. Har du købt en hel uddannelse vil du efter købet have adgang til at tilmelde dig de kurser i kursuskalenderen, som uddannelsen består af.

Du modtager naturligvis en mail efter dit køb, der forklarer det nærmere. Og tøv ikke med at kontakte os, hvis du er i tvivl om det mindste.

Du er altså først tilmeldt et kursus, når du har modtaget en mail, der tydeligt bekræfter, at du har plads på kurset på et bestemt tidspunkt.

Adgang til kursusmaterialer

Bemærk, at du først får åbnet for adgangen til kursusmaterialet, når du har tilmeldt dig et konkret kursus i kursuskalenderen. Det er altså ikke nok at have købt et enkeltstående kursus, eller en uddannelse, som kurset indgår i. Materialet åbnes, når du i kursuskalenderen har tilmeldt dig et specifikt kursus og har fået bekræftelse på, at du har fået plads på netop dét kursus.

Er der forplejning?

På skolen tilbyder vi vand, kaffe og the, samt frugt til pausen. Madpakke og evt. yderligere skal du selv medbringe.

Hvad skal der medbringes til undervisningen?

I mailen med bekræftelsen af din plads på kurset vil der stå, hvis du skal medbringe noget særligt på kurset.

Parkering og transport

Der er gratis parkering ved skolen. Både lige foran skolen og på vejen.

Skolen er beliggende i Åbyhøj syd for Århus, der er nemt at komme til direkte fra Århus-motorvejen.

Der er flere buslinjer, som kører til stoppesteder tæt på skolen, f.eks. linje 6A og 12, der har stop få minutters gang fra skolen. Det nærmeste stoppested ligger ved Tomsagervej/Viby Ringvej, cirka 3–5 minutters gang fra adressen.

Derudover stopper også andre bybusser i Åbyhøj-området (som 11, 15, 4A) tæt ved.